Jeg hedder Cille og er 17 år og har med hjælp fra min far skabt Mothernature som er en dansk webshop der ønsker at inspirere forbrugeren til en mere bæredygtig livsstil, at gøre dig bevidst om dine valg og ikke mindst dine fravalg af bl.a plastik.
Den store drivkraft er min passion for at passe på moder jord, (mother nature på engelsk)
Hensynet til miljøet ligesåvel som til din krop, står mit hjerte meget nært. Vi har derfor, hos MOTHERNATURE gjort os umage og håndplukket lækre, hverdagsprodukter til dig fra hele verden, i form af personlig pleje og artikler til køkken, bad og børn, helt fri for skadelig kemi.
Ambitionen er at reducere forbruget af plastik i hverdagen og i stedet sætte fokus på sunde, genanvendelige og bionedbrydelige kvalitetsprodukter.
Jeg synes ikke der var nok tilbud til den miljøbevidste forbruger, der samtidig med at ville værne om vores planet, også foretrækker tidssvarende effekter. At leve bæredygtigt behøver, i min optik, ikke at være kedeligt, så det stod klart for mig fra start, at vi hele tiden skulle følge de nyeste trends så design og udtryk passer ind i det moderne danske hjem. Derfor mener jeg, på ydmygeste vis, at vi tilbyder bæredygtige hverdags artikler, der giver mening.
Grøn emballage
Vi gør vores bedste for at tænke moder jord ind i alle led af forretningsgangen, fra produktion og behandling til indpakning og levering. Nogle af vores samarbejdspartnere, der primært pakker i plastik, har vi frabedt os indpakning. Derfor vil du opleve at nogle af vores varer vil være helt eller delvist uemballerede, ligesom du vil opleve at vi (gen-)bruger papkasser fra vores leverandører, bruger avispapir som fyld og til at holde sammen på alle lækkerierne bruger vi miljøvenlig papirtape med klæbemasse af naturgummi, der kan genanvendes direkte med papemballagen. Alt sammen noget der er med til at reducere vores samlede klima aftryk og lette sorteringen for dig.